Opgave
Barfitness havde brug for et logo der kunne bære hele virksomheden, fra tøj og skiltning til sociale medier og trykt materiale. Udtrykket skulle signalere styrketræning og fællesskab uden at blive hårdt eller lukket.
Samtidig kørte de Gå Til Styrketræning, et tilbud til unge der træner sammen med en instruktør. Det havde sin egen målgruppe og sin egen stemning, og det ville drukne hvis det bare fik hoved logoet klistret på.
Opgaven blev derfor at lave to mærker der kan stå hver for sig, men stadig læses som familie. Fælles farve og formsprog, forskellig vægt og karakter, så det er tydeligt hvad der er moderbrandet og hvad der er holdet.
Logoet i brug
Logoet findes i fuld version med tekst, samt som rent mærke i sort og hvid, så der altid er en variant der passer til fladen.
Underbrandet
GTS er tilbuddet til unge der træner sammen med en instruktør. Mærket skulle føles mere ungt og direkte end moderbrandet, men bruge den samme orange så sammenhængen er tydelig.
Sammenhængen
Set ved siden af hinanden er slægtskabet tydeligt. Samme orange, samme kompakte formsprog, men hver sin karakter så de kan bruges hver for sig uden at forvirre.
Processen
Resultatet
Barfitness står nu med et hovedlogo der fungerer overalt, og et underbrand der kan markedsføres selvstændigt uden at trække opmærksomhed væk fra moderbrandet. De unge kan spejle sig i GTS, mens forældre og øvrige medlemmer stadig ser Barfitness bag ved.
Fordi begge mærker er bygget over samme grundform, kan der uden videre komme flere hold eller koncepter til senere. Rammen ligger klar, og et nyt mærke vil passe ind i familien fra dag ét.
Logo design og branding
Vi laver logo design, visuel identitet og branding til virksomheder på Fyn og i hele landet, leveret i alle de formater du skal bruge til både web og tryk. Fortæl os om din virksomhed, så vender vi tilbage inden 24 timer med et uforpligtende tilbud.